Danmark skal ikke udelukke at købe luftforsvarssystemer fra Israel, som SF kræver, siger formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg til B.T.

Støjberg er på sit andet besøg i Israel siden Hamas terrorangreb 7. oktober sidste år. Denne gang har hun besøgt den israelske våbenfabrik Israel Aerospace Industries (IAI). Hun har også fået en gennemgang af det israelske Iron Dome-missilforsvar.

Jordbaseret luftforsvar er en del af den nye forsvarsaftale, som blev indgået i sidste uge. I den er der afsat mellem 19 og 25 milliarder kroner til indkøb af nyt luftforsvar. SF har i den forbindelse meldt ud, at der ikke må bruges en krone på at indkøbe luftforsvar fra Israel. 

Ifølge Karsten Marrup, major hos Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet, er det afgørende, at politikerne først og fremmest tager stilling til, præcist hvad systemerne skal beskytte Danmark mod.

»Det er først, når man har analyseret sig frem til det, at man kan begynde at se efter, hvilket system man vil have, frem for hvor man så skal købe systemet henne.«

Støjberg er ikke i tvivl om, hvor den potentielle trussel kommer fra: »Der er ingen tvivl om, at Putins aggressioner gør, at vi skal have et luftforsvar. Det har vi ikke, men det har landene omkring os, så det er tvingende nødvendigt, at vi også får det.«

»Jeg mener helt klart, vi skal være meget åbne overfor at købe israelsk luftforsvar, det har jeg ingen ideologiske barrierer imod. Det må ikke være ideologiske årsager, der gør, at vi ikke må købe israelsk. Og nu har jeg selv set det med egne øjne og fået en gennemgang af det. Det har ikke ændret min holdning, tværtimod,« fortsætter Støjberg.

Støjberg slår dog fast, at Danmark skal købe det bedste forsvar, der kan leveres hurtigst muligt, og som kan samarbejde med NATOs systemer.

Inger Støjberg på besøg hos israelsk producent af luftforsvar. 
Inger Støjberg på besøg hos israelsk producent af luftforsvar.  Foto: Privatfoto
Vis mere

»Det er de vigtigste kriterier. Og der er ingen tvivl om, at Israels systemer kan (samarbejde med NATOs, red.). Der er også nabolande, der har israelske luftforsvar (Tyskland og Finland, red.).«

Hvad med prisen?

»Jeg har ikke været nede og forhandle om at købe, men for at gøre mig klogere på, hvordan det fungerer, og om det kan samarbejde med de øvrige systemer i NATO-landene omkring os, og det kan det. Der har været nogle tal fremme tidligere, der viser, at det israelske luftforsvar ikke er dyrere end andre lande. Det israelske system forsvarer både kort, mellem og langdistance. Så her får man jo i hvert fald et system, der er efterprøvet og har vist sit værd.

Hvad skal luftforsvaret kunne? Hvis det skal beskytte mod ballistiske missiler fra Rusland, skal vi jo op i Arrow systemet? Så er Iron Dome ikke nok.

»Det er klart, at der skal være en militærfaglig vurdering, men der er ingen tvivl om, at noget af det, der bliver diskuteret, er et angreb fra Kaliningrad med ballistiske missiler. Og det er rigtigt, at der ville vi skulle op i Arrow-klassen. Derfor lægger jeg mig heller ikke fast på, hvad det skal være. Derfor glæder jeg mig også til at at diskutere det i forsvarsforligskredsen.«

I forbindelse med indkøb af et nyt luftforsvarssystem, så er det især de langtrækkende systemer fra henholdsvis USA og Israel, der er blevet diskuteret.

Det gælder de to israelske systemer Davids Sling og Barak MX og det amerikanske Patriot.

Karsten Marrup forklarer, at begge systemer langt hen ad vejen kan meget af det samme. Systemerne kan med det rigtige missil på over 100 kilometers afstand skyde fly, helikoptere og missiler ned.

»Der er også et system fra Frankrig, nemlig SAMP-T, som kan det samme,« siger Karsten Marrup.

Han mener, at det ikke alene er det rent våbentekniske, der er interessant at se på, når man skal købe et nyt missilforsvarssystem. Mange andre ting spiller ind.

»For eksempel er det vigtigt at se på, hvem man helst vil samarbejde med, hvad prisen er, hvad driftsomkostningerne er over tid, hvornår det kan leveres, om der bliver udviklet på det løbende, hvad mulighederne er for teknisk assistance ved nedbrud og flere andre ting helt på samme måde, som man gjorde med indkøb af nyt kampfly,« siger Marrup.

Det har i forbindelse med indkøbet også været nævnt, at systemet skulle være kompatibelt med NATOs systemer. Det er de israelske systemer ifølge Karsten Marrup.

Lyt til B.T.s podcat Q & CO med politisk analytiker Henrik Qvortrup.